FAQ

FAQ
Vi sætter stor pris på, at du enten allerede har købt eller overvejer at købe din forsikring gennem os. Vi ved, at en rejseforsikring er altafgørende for at sikre dig en rejse uden bekymringer. En forsikring er samtidig en økonomisk sikkerhed, når du booker din rejse.

Vores forsikringer er tegnet gennem Allianz Global Assistance, som er førende på verdensplan indenfor assistance og rejseforsikringer. Derudover har vi allieret os med Falck, som du kender fra bl.a. ambulancerne og brandvæsenet. Falck Global Assistance bemander vores akuttelefon og behandler vores rejseskader. Akuttelefonen er åben 24 timer i døgnet 365 dage om året, så der er altid nogen til at hjælpe dig, hvis uheldet skulle være ude.
Vi har et bredt udvalg af forskellige dækninger, så du får mulighed for at vælge netop den forsikring, der passer til dit behov og budget. Udover enkelt- og årsrejsedækning tilbyder vi også en række tilvalgsdækninger som f.eks. erhvervsrejse, afbestillingsforsikring og forsikring mod slutleverandørsvigt. Med din forsikring får du 24 timers support fra Falck Global Assistance, som sidder klar til at hjælpe dig på telefon og email, hvis du får brug for assistance på din rejse.
Nej. For at kunne købe en forsikring hos os, skal din primære adresse være i Danmark og du skal være registreret hos en læge i Danmark. Derudover må du ikke have tilbragt mere end 6 måneder udenfor Danmark det seneste år.
Ja. Hvis din sygdom eller medicinske tilstand har været stabil i de seneste 2 måneder inden du tegner din forsikring, er du fuldt dækket på din rejse. Dette indebærer at der ikke må have været foretaget ændringer i din medicinering eller have været ikke-rutinemæssige lægebesøg eller yderligere undersøgelser af tilstanden.

Du vil ikke være dækket for krav opstået som følge af en medicinsk tilstand, der blev diagnosticeret i de 2 foregående måneder inden du købte denne forsikring.

Hvis vi ikke er i stand til at dække en medicinsk tilstand, betyder det, at du og alle andre personer, der er forsikret af os ikke er dækket mht. direkte eller indirekte forbundne krav, som skyldes den eller de medicinske lidelser. Dette kan også gøre sig gældende, hvis personen med den medicinske lidelse køber dækning fra en anden udbyder.

Enhver person, der er forsikret af os, vil stadig være dækket i forbindelse med andre uafhængige medicinske lidelser, der opstår, efter du købte din police og andre dækningsområder iht. policebetingelserne.
En familieforsikring dækker op til 2 voksne og op til 6 af deres børn under 17 år (inklusiv plejebørn).Småbørn under 2 år er gratis når de rejser med en forsikret voksen. Alle familiemedlemmer skal være registreret på samme adresse.

Hvis du er skilt eller separeret og dine børn ikke bor permanent hos dig, kan de stadig dækkes.
Du har, som ved ethvert andet køb, 14 dages fortrydelsesret fra købsdato. Hvis du fortryder købet af din forsikring, skal du derfor blot give os besked på e-mail indenfor 14 dage og vi refunderer hele præmien medmindre du har rejst, anmeldt en skade eller der er opstået en hændelse der med sandsynlighed kan give anledning til en skadesanmeldelse, i hvilket tilfælde der ikke kan forventes nogen refundering.
Så snart dit køb er gennemført, vil du modtage en bekræftelse og alle relevante dokumenter, inklusiv din forsikringspolice, på den email adresse du indtastede ved køb. Da vi kun opererer online, sender vi dig ikke breve eller dokumenter med posten.
Coverwise Limited har en fuld privatlivspolitik, som du kan finde ved at klikke her.
Allianz har en fuld privatlivspolitik, som du kan finde ved klikke her.
Når du tegner forsikring hos os, får du valget mellem to forskellige områder – udvidet Europa og Verden.

Udvidet Europa: Det kontinentale Europa, Albanien, Algeriet, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Azorerne, Balearerne, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Georgien, Gibraltar, Grækenland, Holland, Hviderusland, Irland, Island, Isle of Man, Israel, Italien, Kanarieøerne, Kosovo, Kroatien, Lapland, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Makedonien, Malta, Marokko, Middelhavsøerne, Moldavien, Monaco, Montenegro, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland – vest for Ural, San Marino, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, og Østrig.

Verden: Alle lande i Verden.
Enkeltrejse og årsrejse: Forsikringen begynder når du forlader dit hjem og slutter når du er vendt tilbage. Dækningen ophører på udløbsdatoen, som fremgår af din forsikringskvittering. I tilfælde af du ikke kan afslutte rejsen som planlagt, pga. en ulykke, sygdom eller forsinkelse i transportsystemet, vil vi udvide dækningen uden beregning, indtil du kan afslutte din rejse.

Husk at forsikringen skal købes i Danmark for at være gyldig på rejsen.

Afbestilling: Forsikringen begynder så snart købet er gennemført og du har modtaget din bekræftelse og slutter ved begyndelsen af din rejse.
Nej. Forsikringen skal købes i Danmark for at være gyldig på rejsen.
Din årsrejseforsikring fornyes automatisk samme dag som købsdatoen - året efter, medmindre du giver os besked om andet. Den nye præmie opkræves 2 dage inden fornyelsesdato, for at undgå forsinkelser i tilfælde af eventuelle betalingsproblemer.

Hvis du ikke ønsker at fornye din forsikring, skal du give os besked på enten tlf eller e-mail. Vi sender en automatisk e-mail påmindelse ud inden fornyelsen og du har som altid 14 dages fortrydelsesret efter den nye forsikring er trådt i kraft.
Nej. Vi dækker ingen form for vintersport. Du kan læse alle detaljer om dækning af sportsaktiviteter i policens vilkår og betingelser.
Hvis du under ferien er blevet syg eller har brug for hjælp, skal du ringe til Falck Global Assistances akuttelefon på: +45 70 25 04 05 eller kontakte dem på email: fga@dk.falck.com

Er du kommet hjem fra din rejse og vil anmelde en skade, kan du downloade en skadesanmeldelse fra "Anmeld Skade" og følge instruktionerne på siden.

Har du spørgsmål til policen enten før, under eller efter din ferie, kan du kontakte Falck Global Assistances kundeservice på +45 70220470 alle hverdage mellem kl. 9-17.

Husk altid at nævne Coverwise og dit policenummer.
Vi vil hellere end gerne høre din mening, så vi kan fortsætte med at forbedre vores service og sætte fokus på de ting som er vigtige for dig. Hvis du har lyst til at give os feedback, så er du altid velkommen til at sende os en email. Klik her for at komme til vores kontaktside.
I rejseforsikringens verden er Rusland oftest delt op i to. Dette er også tilfældet hos os. Skal du besøge Rusland vest for Ural er du dækket under vores Europa-dækning. Går turen derimod til en destination øst for Ural skal du vælge vores verdensdækning.

Husk at du skal ansøge om visum til Rusland før afrejse. Når du ansøger, skal du bl.a. sørge for at dit pas er gyldigt i minimum 6 måneder udover opholdet og at du har mindst to tomme sider i passet. Derudover skal du bevise at du har tegnet en rejseforsikring der gælder i Rusland. I December 2014 blev det indført at man skal have taget biometriske fingeraftryk på den russiske ambassade inden afrejse, så sørg for at du begynder ansøgningen i god tid inden du skal afsted.
Ja, med vores verdensdækning er du også forsikret i Cuba. Husk at du skal ansøge om visum før afrejse og at en rejseforsikring er påkrævet for at rejse ind i landet. Dit pas skal være gyldigt i minimum 3 måneder udover opholdet og børn skal have deres eget visum og pas (det er ikke nok at stå på forældrenes).

Akuttelefon

+45 70 25 04 05

Kontakt Coverwise

70 77 80 80

Sammenlign Forsikringer

Bronze Sølv Guld
Hospital og medicin
Privatansvar
Ulykkesforsikring
Forsinket bagage
Forsinket fremmøde
Forsinket afgang
Retshjælp
Personlige ejendele
Personlige penge
Tab af pas

Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du samtidig vores brug af cookies.